GDPR & privatliv

Hos Jobs To Go tager vi GDPR seriøst, og bruger den som reference i alt det vi laver.

Er du i tvivl om hvad GDPR er? Læs mere her.


Hvilke data, hvorfor, hvor længe, og med hvem?

Nedenfor har vi konstrueret en guide der viser præcis hvad vi samler, hvem vi deler det med, og hvorfor.

Guiden kan blive opdateret, og det er dit ansvar at holde dig ajour med potentielle ændringer.

Din profil og søgeparametre

Din profil er det der identificerer dig over for os, og virksomheder du ansøger stillinger hos.

Disse data bliver ikke automatisk slettet ved inaktivitet. Se afsnittet “Sletning af din data” for mere information om hvordan du kan slette din profil hos os.

Du kan bruge Jobs To Go fuldstændigt anonymt, indtil du swiper “ja” til en ansøgning.

Dit navn og eventuelt profilbillede

  • Dette deles med virksomhederne du har swipet “ja” til, så de ved hvem ansøgningen drejer sig om.

Din e-mail adresse

  • Dette deles med virksomhederne du har swipet “ja” til, så de kan kontakte dig.
  • Vi bruger din e-mail til at sende dig vigtige oplysninger angående din konto, f.eks. når en virksomhed du har ansøgt har accepteret din ansøgning.
  • Vi kan (meget sjældent) finde på at sende nyhedsbreve ud til denne adresse, når der er sket noget nyt som vi mener du kan være interesseret i. Disse kan selvfølgelig afmeldes med et enkelt klik. Bare rolig – vi hader selv SPAM.

Dit telefonnummer

  • Dette deles med virksomheder du har swipet “ja” til, så de kan kontakte dig.
  • Vi kan finde på at ringe dig op hvis vi har spørgsmål omkring dit brug af Jobs To Go, eller hvis vi mener vi har ny vigtig information der kan hjælpe dig angående en stilling du netop har søgt og lignende stillinger.

Din adresse

  • Dette bruges til at finde din position, og dermed sortere ledige stillinger efter hvor langt væk de er fra dig.
  • Din adresse deles med virksomheder du har swipet “ja” til, så de har lettere ved at stå klar med en kontrakt hvis du skulle få stillingen.

Dine uddannelser

  • Dette deles med virksomhederne du har swipet “ja” til, så de ved hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har.
  • Vi bruger dine uddannelser til at finde relevante stillinger der søger netop disse uddannelser.

Din søgeradius

  • Dette bruger vi internt til at finde stillinger der er inden for den søgeradius du har angivet. Din søgeradius bliver ikke delt med nogen.

Dine adfærdsmønstre

For f.eks. at undgå at vi viser dig stillinger du allerede har set, er vi nød til at opbevare noget information omkring din adfærd i systemet.

Hvem du har ansøgt eller afvist

  • Dette gemmer vi for at undgå at du ser stillinger du allerede tidligere har afvist eller accepteret.
  • Denne oplysning bliver slettet, når stillingen du har ansøgt eller afvist bliver slettet af virksomheden.
  • Denne oplysning bliver slettet hvis du sletter din profil.

GDPR hos vores partnere

Dine data lagres sikkert i Amazon’s AWS cloud servere. Disse er regerings- og militærgodkendte, og er underlagt samme stramme (men rimelige) GDPR krav. Du kan læse om GDPR hos AWS og finde deres Data Processing Addendum her.

For at gøre vores servere lynhurtige, bruger vi yderligere Cloudflare. Cloudflare er også underlagt GDPR, og blev i 2017 brugt af 12 millioner hjemmesider. Du kan læse om GDPR hos Cloudflare og finde deres Data Processing Addendum her.


Sletning af din data

Vi sørger altid for at slette den data du efterlader i vores system så hurtigt som muligt. Se eventuelt ovenstående afsnit om hvor længe hver type data bliver opbevaret.

Ønsker du at slette din profil eller noget af den data vi opbevarer på dig hurtigere end sædvanligt, kan du kontakte [email protected].


Cookies?

Vi bruger ikke tracking cookies – men en af vores leverandører (Cloudflare) bruger en funktionel cookie, der ikke sporer dig – men som er nødvendig for driften af systemet. Se eventuelt afsnittet “GDPR hos vores partnere” for mere information.


Hvad med hacking?

Vi bruger best-practises i udviklingsprocessen og sørger for løbende at skanne vores site igennem for mulige sårbarheder. Dette sikrer at du ikke behøver være bekymret om hvorvidt din data er opbevaret sikkert.

Og nu til det tekniske…

Vores servere er bag en firewall der kun tillader forbindelser fra andre Jobs To Go systemers IP-adresse, hvilket gør det næsten umuligt at komme ind udefra.

Vi sørger desuden for at systemer der ikke har noget med hinanden at gøre, ikke deler fælles data-kilde eller samme passwords. For eksempel kører hjemmesiden her uafhængigt af vores app og administrationspanel.

Derudover bruger vi Argon2 kryptering til din adgangskode, som blev specifikt designet efter at skulle være umulig selv for NSA at cracke.